Mapper kan bringe orden i systemer. De hjælper til at holde styr på forskellige dokumenter og papirer man har liggende, både på kontoret og derhjemme. Det kan overskueliggøre en sag, hvis de tilhørende dokumenter er sat ind i en mappe, så alt er samlet, fremfor at skulle bladre en hel bunke blandede papirer igennem hver gang man skal undersøge noget eller slå noget op. Det kan være en god idé at samle alle sine forsikringspapirer i én mappe, eller papirerne fra huskøbet og herefter skrive uden på mappen hvad der er i, så det er overskueligt at finde frem til papirerne, hvis man får brug for dem igen. Mapper kan være mange ting, det kan både være brevordnere eller ringbind som de populært kaldes, det kan være de små tynde tilbudsmapper eller elastikmapperne, clipboards, visitkortmapper med mere. Mapper findes også i den virtuelle verden, så man kan organisere sine dokumenter der. Nogle mennesker er mere ordensmennesker end andre er. Jeg er sådan lidt midt imellem. Der behøver ikke være en pinlig orden (selvom det jo egentlig er bedst sådan), men samtidig kan jeg blive helt panisk og nærmest klaustrofobisk hvis de ting jeg skal bruge, ikke er at finde sådan lige med det samme. Her vil mapper være en stor hjælp, så handler det jo “bare” om at lære at bruge dem og gøre det HVER gang, ikke? Det drejer sig både om de fysiske mapper og dem der er på min macbook.